Urbegæret
Urbegæret er ubevidst for væsenet og udløses automatisk (DEV1, 11.16)
Se også Livets Bog 2, stk. 529:
"...lysten til manifestation, der igen er det samme som lysten til livet".
En evig automatfunktion (stk. 529).
"...bindemiddel imellem jeget, dets "overbevidsthed" og "skæbneelement"." (stk. 529)
Mere i stk. 530. Bl.a. urbegæret som energi.
Urbegæret "ligger før" moderenergien (stk. 531)
Stk 532: ""Urbegæret" er igen en realitet, der opstår i kraft af jegets berøring med moderenergien."
Stk. 545 (og andre)
Urbegæret er bindeleddet mellem X1 og X2.
Stk. 556:
"Dette begær udgør som før nævnt et evigt begær til liv og oplevelse. Det er det fundamentale bindeled mellem jeget og manifestationerne. Det fortoner sig ind i "noget nr. 1" og udgør det første, der herfra er at udtrykke som "noget nr. 2" og åbenbarer videre sin kraft som det bærende element igennem alle detaljer i "noget nr. 3". Det er som før nævnt alle bevidsthedstendensers eller tankeklimaers og dermed selve livets moder."
Stk. 556
Det udgør således i sig selv en virkning af sit ophavs forudgående oplevelser, manifestation og skæbne. Havde dets ophav: jeget ikke haft en sådan forudgående oplevelsestilstand, ville "urbegæret" umuligt kunne udløses.
Opleves i det levende væsens dagsbevdisthed, som identisk med "...det almindelige bevidste viljemæssige begær" (LB2, stk. 604) [1], hvilket er det samme som en tiltrækning (begæret). Dette begær er automatisk og er også kendt som sult og mættelse.
Urbegæret er den første livssubstans.
Urbegæret omtales i DIK, kap. 10, som en talentkerne.
"...vi er her ved selve urbegæret, der har sæde i "X2"." (Livets Bog 3, stk. 711)[2]
Urbegæret er overgangen mellem det materielle og immaterielle [3].
Livssubstans nr. 1
Urbegæret er livssubstans nr. 1.
Referencer
P2 betyder prioritet 2 og er den andet største problem med citater. Et typisk problem er et overforbrug af citater på en side, f.eks. hvis der er mere citat end anden tekst.
Artiklen trænger til et eftersyn