Fast punkt

Definition af faste punkter

Et "fast punkt" er et udgangspunkt for en udmåling af et givent område.

Martinus skelner mellem absolut faste punkter og relative faster punkter.

Absolut fast punkt

Noget absolut er uforanderligt og dermed ubevægeligt. Kontrasten til noget absolut er noget relativt, som er foranderligt og bevægeligt. At noget er uforanderligt og ubevægeligt betyder at det er det samme som absolut stilhed. Det er noget evigt og uendeligt. Noget som er evigt og uendeligt er umanifisteret kan ikke opleves direkte. Dets eneste analyse er et "noget, som er".

Et absolut fast punkt analyse er et "noget, som er". Det eksisterer og er ikke et ”intet”. Det er "umanifesteret", ubevægelig og dermed "absolut stilhed” (f.eks. Livets Bog 6, stk. 2187 ).

En analyse baseret på et absolut fast punkt bliver en evig og uforanderlig analyse og derfor absolut sandhed, da resultatet af analysen er uforanderlig. Analysen og dens resultat har altid og vil altid være til. Den har ikke en start eller slutning.

Det centrale absolutte faste punkt i Martinus Verdensbillede er jeget eller X1. Jeget er den årsagsløse årsag, som er forud for bevægelsen Skabelon:Km. Den er ophavet eller skaberen bag bevægelsen. I følge Martinus, bliver en analyse af en bevægelse med udgangspunkt i den årsagsløse årsag, hvilket er det samme som et absolut fast punkt, en absolut eller kosmisk analyse af bevægelsen Skabelon:Km.

Relative faste punkter

Der findes ikke absolutte faste punkter i den materielle verden (f.eks. stk. 989). I den materielle verden er alt bevægelse og de faste punkter er derfor ikke absolutte, men relativ i forhold til den sammenhæng, som de indgår i. Et relativt fast punkt er i sig selv en bevægelse og den "udmåling" eller analyse, som er baseret på noget relativt, må derfor også blive relativ, da det er en reaktion mellem det relative faste punkt og det målte. Med andre ord, så bliver målingen i sig selv en forandring og dermed bliver analyserne og resultaterne også foranderlige og dermed timelige. De er en "udregning" på basis af bevægelser og derfor relative i forhold til det punkt, der måles fra .

Det relative og dermed de relative faste punkter udgør det levende væsens "...ydre manifestation, strålekraft og liv" og er på den vis en kendsgerning fordi de eksisterer som fænomen . Det at der findes en ydre manifestation er en absolut kendsgerning, men den enkelte manifestation eller lokalitet, er en relativ kendsgerning.

Det absolut faste punkt som bevægeren

Bevægelser kan ikke bevæge sig selv og det skabte kan ikke skabe sig selv. Det behøver en "bevæger" eller en skaber bag bevægelsen og det skabte. Derfor er vi nødt til at skelne mellem "skaberen" og "det skabte" (Bisættelse, kap. 36). Martinus beskriver denne bevæger eller skaber, som et umanifisteret "noget, som er" og benævner det, grundet sin umanifisterede natur, X1. Dette noget er "udenfor" det skabte. Det er ”Bvægeren” eller skaberen bag det skabte. Vi kender dette, som vores ”Jeg”. Dette jeg er det absolut faste punkt bag bevægelsen. Det er den nødvendige modsætning til det skabte, hvilket gør at der kan opstår en kontrast mellem det skabte og uskabte, hvilket gør det muligt at opleve .

Oplevelse baseret på absolut faste punkter

Relative og absolutte faste punkter giver sig udslag i forskellige resultater eller analyser.

De relative punkter, og dermed relative analyser, giver svar i tid og rum. De besvarer "hvad" bevægelsen er relativt set. Da det ikke er bevægelsens absolutte analyse bliver disse analyser illusioner eller en analyse, som i absolut forstand "ikke er hvad den ser ud til". De relative analyser kommer til udtryk i materieanalyse og materievidenskab (f.eks. Bisættelse, kap. 31).

De absolutte analyser giver svar i hensigter og livsytringer Skabelon:Km. De tager udgangspunkt i at materie eller bevægelse er udtryk for et levende væsens hensigt eller udtryk. De absolutte analyser bliver derfor en livsanalyse og en åndsvidenskab (f.eks. Bisættelse, kap. 31). Denne nye videnskabs analyser omhandler derfor ånd, liv og bevidsthed (Bisættelse, kap. 31).

Tilværelsens faste punkter

Martinus benytter også udtrykket faste punkter, som noget det levende væsen har i dets tilværelse. Eksempler er "Bankbogen" , kommunismens , "ægteskabet" for dyret og jordmennesket , det troende menneske ^{[kilde mangler]}, kongebevidstheden og Gud . Det "faste punkt" er, i denne sammenhæng, den oplevelse eller forståelse af tilværelsen som det levende væsen styrer sin tilværelse ud fra. Det er også væsenets højeste lys .

Livssubstans nr. 55

Det absolutte eller urokkelige faste punkt er livssubstans nr. 55 .

Se også

Se Jeget og den årsagsløse årsag, som eksempler på absolut faste punkter.

Henvisninger til Martinus Værk

• Livets Bog 1
  • Punkt, fast, 249
  • findes ikke i den fysiske verden, 233-34
  • illusorisk, 239
  • virkelig, 238, 240, 242-44

• Livets Bog 2
  • Punkt, fast, 440, 500, 542
  • jeget, 380-82, 386, 550-51
  • overbevidsthed, 383, 386

• Livets Bog 3
  • Punkt, fast, 782-83
  • jeget, 779-80, 785, 788-89, 793-94, 813-14, 819, 951, 998, 1000, 1006, 1024
  • livsoplevelse, 989, 993-97, 999-1000, 1006-9
  • noget, som er, 993-99, 1008
  • talsystemets nul, 1010-12, 1014, 1016, 1019-21, 1024, 1026
  • verdensaltet, "noget, som er", livssubstans, 990
  • vending af energi, 794, Note: ..en energi eller bevægelse kan kun vendes ved hjælp af et absolut fast punkt

• Livets Bog 4
  • Punkt, fast, jeget, 1073, 1574

• Livets Bog 6
  • Punkt, fast, 2189
  • Gud, 2044, 2046, 2334, 2359
  • jeget, 2186-88, 2343, 2345, 2352

• Det Evige Verdensbillede 1
  • Punkt, fast, jeget, 11.2, 15.3, 16.12, 16.16

• Logik
  • Gud, 18, 69
  • jeget, 21

• Bisættelse
  • Punkt, fast, 82, 89

• Den intellektualiserede kristendom
  • Punkt, fast, jeget, 11, 125-26, 128-29, 132, 135, 137

• Artikelsamling 1
  • Punkt, fast, 37.5-7
  • skjult bevægelse, 13.20

• Småbog 5
  • Punkt, fast, livsenheder, 13, 15

• Småbog 8
  • Gud, 63
  • jeget, 41

• Småbog 10b
  • Punkt, fast, evigheden, 1

• Småbog 20c
  • Punkt, fast, absolut stilhed, 4