Fast punkt: Forskelle mellem versioner
Lasse (diskussion | bidrag) No edit summary |
Lasse (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
(26 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Et '''fast punkt''' er en form for holdepunkt eller udgangspunkt, som kan være enten relativt eller absolut. | |||
== Definition af faste punkter == | == Definition af faste punkter == | ||
Et "fast punkt" er et udgangspunkt for en udmåling af et givent område | Et "fast punkt" er et udgangspunkt for en udmåling af et givent område{{ref|122}}. | ||
Martinus skelner mellem absolut faste punkter og relative faster punkter. | Martinus skelner mellem absolut faste punkter og relative faster punkter. | ||
=== Absolut fast punkt === | === Absolut fast punkt === | ||
Noget [[absolut]] er uforanderligt og dermed ubevægeligt. Kontrasten til noget absolut er noget relativt, som er foranderligt og bevægeligt. At noget er uforanderligt og ubevægeligt betyder at det er det samme som [[absolut stilhed]]. Det er noget evigt og uendeligt. Noget som er evigt og uendeligt kan ikke opleves. | Noget [[absolut]] er uforanderligt og dermed ubevægeligt. Kontrasten til noget absolut er noget relativt, som er foranderligt og bevægeligt. At noget er uforanderligt og ubevægeligt betyder at det er det samme som [[absolut stilhed]]. Det er noget evigt og uendeligt. Noget som er evigt og uendeligt er [[umanifisteret]] kan ikke opleves direkte. Dets eneste analyse er et [["noget, som er"]]. | ||
Et absolut fast punkt analyse er et "[[noget, som er]]". Det eksisterer og er ikke et ”intet”. Det er "[[umanifesteret]]", ubevægelig og dermed "[[absolut stilhed]]” (f.eks. Livets Bog 6, stk. 2187 {{ref|2187}}). | |||
En analyse baseret på et absolut fast punkt bliver en evig og uforanderlig analyse og derfor [[absolut sandhed]], da resultatet af analysen er uforanderlig. Analysen og dens resultat har altid og vil altid være til. Den har ikke en start eller slutning. | |||
Det centrale absolutte faste punkt i Martinus Verdensbillede er [[jeget]] eller [[X1]]. Jeget er den [[årsagsløse årsag]], som er forud for bevægelsen {{ref|2343}}. Den er ophavet eller skaberen bag bevægelsen. I følge Martinus, bliver en analyse af en bevægelse med udgangspunkt i den årsagsløse årsag, hvilket er det samme som et absolut fast punkt, en absolut eller kosmisk analyse af bevægelsen {{km}}. | |||
Det | Det absolutte faste punkt udgør "noget", som er evigt [[umanifisteret]], men som eksisterer som kendsgerning {{ref|2187}}. | ||
=== Relative faste punkter === | === Relative faste punkter === | ||
Der findes ikke absolutte faste punkter i den materielle verden (f.eks. stk. 989). I den materielle verden er alt bevægelse og de faste punkter er derfor ikke absolutte, men relativ i forhold til den sammenhæng, som de indgår i. Et relativt fast punkt er | Der findes ikke absolutte faste punkter i den materielle verden (f.eks. stk. 989). I den materielle verden er alt bevægelse og de faste punkter er derfor ikke absolutte, men relativ i forhold til den sammenhæng, som de indgår i. Et relativt fast punkt er i sig selv en bevægelse og den "udmåling" eller analyse, som er baseret på noget relativt, må derfor også blive relativ, da det er en reaktion mellem det relative faste punkt og det målte. Med andre ord, så bliver målingen i sig selv en forandring og dermed bliver analyserne og resultaterne også foranderlige og dermed timelige. De er en "udregning" på basis af bevægelser og derfor relative i forhold til det punkt, der måles fra {{ref|244}}. | ||
Det relative og dermed de relative faste punkter udgør det levende væsens "...ydre manifestation, strålekraft og liv" og er på den vis en kendsgerning | Det relative og dermed de relative faste punkter udgør det levende væsens "...ydre manifestation, strålekraft og liv" og er på den vis en kendsgerning fordi de eksisterer som fænomen {{ref|820}}. Det at der findes en ydre manifestation er en absolut kendsgerning, men den enkelte manifestation eller lokalitet, er en relativ kendsgerning. | ||
=== Det absolut faste punkt som bevægeren === | === Det absolut faste punkt som bevægeren === | ||
Bevægelser kan ikke bevæge sig selv og det skabte kan ikke skabe sig selv. Det behøver en "bevæger" eller en skaber bag bevægelsen og det skabte. Derfor er vi nødt til at skelne mellem "skaberen" og "det skabte" ([[Bisættelse (bog)|Bisættelse]], kap. 36). Martinus beskriver denne bevæger eller skaber, som et umanifisteret "noget, som er" og benævner det, grundet sin umanifisterede natur, [[X1]]. Dette noget er "udenfor" det skabte. | Bevægelser kan ikke bevæge sig selv og det skabte kan ikke skabe sig selv. Det behøver en "bevæger" eller en skaber bag bevægelsen og det skabte. Derfor er vi nødt til at skelne mellem "skaberen" og "det skabte" ([[Bisættelse (bog)|Bisættelse]], kap. 36). Martinus beskriver denne bevæger eller skaber, som et umanifisteret "noget, som er" og benævner det, grundet sin umanifisterede natur, [[X1]]. Dette noget er "udenfor" det skabte. Det er ”Bvægeren” eller skaberen bag det skabte. Vi kender dette, som vores ”Jeg”. | ||
Dette jeg er det absolut faste punkt bag bevægelsen. Det er den nødvendige modsætning til det skabte, hvilket gør at der kan opstår en kontrast mellem det skabte og uskabte, hvilket gør det muligt at opleve {{ref|999}}. | |||
=== Oplevelse baseret på absolut faste punkter === | === Oplevelse baseret på absolut faste punkter === | ||
Linje 30: | Linje 31: | ||
De relative punkter, og dermed relative analyser, giver svar i tid og rum. De besvarer "hvad" bevægelsen er relativt set. Da det ikke er bevægelsens absolutte analyse bliver disse analyser [[illusion|illusioner]] eller en analyse, som i absolut forstand "ikke er hvad den ser ud til". De relative analyser kommer til udtryk i [[materieanalyse]] og [[materievidenskab]] (f.eks. [[Bisættelse (bog)|Bisættelse]], kap. 31). | De relative punkter, og dermed relative analyser, giver svar i tid og rum. De besvarer "hvad" bevægelsen er relativt set. Da det ikke er bevægelsens absolutte analyse bliver disse analyser [[illusion|illusioner]] eller en analyse, som i absolut forstand "ikke er hvad den ser ud til". De relative analyser kommer til udtryk i [[materieanalyse]] og [[materievidenskab]] (f.eks. [[Bisættelse (bog)|Bisættelse]], kap. 31). | ||
De absolutte analyser giver svar i [[hensigter]] og [[livsytringer]]. De tager udgangspunkt i at materie eller bevægelse er udtryk for et levende væsens hensigt eller udtryk. De absolutte analyser bliver derfor en [[livsanalyse]] og en [[åndsvidenskab]] (f.eks. [[Bisættelse (bog)|Bisættelse]], kap. 31). Denne nye videnskabs analyser omhandler derfor ånd, liv og bevidsthed ([[Bisættelse (bog)|Bisættelse]], kap. 31). | De absolutte analyser giver svar i [[hensigter]] og [[livsytringer]] {{km}}. De tager udgangspunkt i at materie eller bevægelse er udtryk for et levende væsens hensigt eller udtryk. De absolutte analyser bliver derfor en [[livsanalyse]] og en [[åndsvidenskab]] (f.eks. [[Bisættelse (bog)|Bisættelse]], kap. 31). Denne nye videnskabs analyser omhandler derfor ånd, liv og bevidsthed ([[Bisættelse (bog)|Bisættelse]], kap. 31). | ||
=== Oplevelse af det absolutte faste punkt === | |||
Oplevelse af det absolutte faste punkt kan kun ske via permanent intuition eller [[kosmisk bevidsthed]].{{ref|2187}} | |||
=== Tilværelsens faste punkter === | === Tilværelsens faste punkter === | ||
Martinus benytter også udtrykket faste punkter, som noget det levende væsen har i dets tilværelse. Eksempler er "Bankbogen" | Martinus benytter også udtrykket faste punkter, som noget det levende væsen har i dets tilværelse. Eksempler er "Bankbogen" {{ref|1328}}, kommunismens {{ref|1335}}, "ægteskabet" for dyret {{ref|1219}} og jordmennesket {{ref|1298}}, det troende menneske {{kilde mangler}}, kongebevidstheden {{ref|1991}} og Gud {{ref|bisættelse|31}}. Det "faste punkt" er, i denne sammenhæng, den oplevelse eller forståelse af tilværelsen som det levende væsen styrer sin tilværelse ud fra. Det er også væsenets højeste lys {{ref|1219}}. | ||
{{ | |||
{{ | == Livssubstans nr. 55 == | ||
Det absolutte eller urokkelige faste punkt er [[livssubstans]] nr. 55 {{ref|990}}. | |||
{{Navboks livssubstans|state=collapsed}} | |||
{{ | |||
== Se også == | == Se også == | ||
Se [[Jeget]] og [[den årsagsløse årsag]], som eksempler på absolut faste punkter. | |||
== Referencer == | |||
{{reflist}} | |||
== Henvisninger til Martinus værk ([[MartinusWiki:Indeks|Indekset]]) == | |||
{{:Indekset:Fast punkt}} | |||
[[Kategori:Martinus begreb]] | [[Kategori:Martinus begreb]] | ||
[[Kategori:Livssubstans]] | |||
{{eftersyn}} |
Nuværende version fra 21. apr. 2024, 18:31
Et fast punkt er en form for holdepunkt eller udgangspunkt, som kan være enten relativt eller absolut.
Definition af faste punkter
Et "fast punkt" er et udgangspunkt for en udmåling af et givent område[1].
Martinus skelner mellem absolut faste punkter og relative faster punkter.
Absolut fast punkt
Noget absolut er uforanderligt og dermed ubevægeligt. Kontrasten til noget absolut er noget relativt, som er foranderligt og bevægeligt. At noget er uforanderligt og ubevægeligt betyder at det er det samme som absolut stilhed. Det er noget evigt og uendeligt. Noget som er evigt og uendeligt er umanifisteret kan ikke opleves direkte. Dets eneste analyse er et "noget, som er".
Et absolut fast punkt analyse er et "noget, som er". Det eksisterer og er ikke et ”intet”. Det er "umanifesteret", ubevægelig og dermed "absolut stilhed” (f.eks. Livets Bog 6, stk. 2187 [2]).
En analyse baseret på et absolut fast punkt bliver en evig og uforanderlig analyse og derfor absolut sandhed, da resultatet af analysen er uforanderlig. Analysen og dens resultat har altid og vil altid være til. Den har ikke en start eller slutning.
Det centrale absolutte faste punkt i Martinus Verdensbillede er jeget eller X1. Jeget er den årsagsløse årsag, som er forud for bevægelsen [3]. Den er ophavet eller skaberen bag bevægelsen. I følge Martinus, bliver en analyse af en bevægelse med udgangspunkt i den årsagsløse årsag, hvilket er det samme som et absolut fast punkt, en absolut eller kosmisk analyse af bevægelsen Skabelon:Km.
Det absolutte faste punkt udgør "noget", som er evigt umanifisteret, men som eksisterer som kendsgerning [4].
Relative faste punkter
Der findes ikke absolutte faste punkter i den materielle verden (f.eks. stk. 989). I den materielle verden er alt bevægelse og de faste punkter er derfor ikke absolutte, men relativ i forhold til den sammenhæng, som de indgår i. Et relativt fast punkt er i sig selv en bevægelse og den "udmåling" eller analyse, som er baseret på noget relativt, må derfor også blive relativ, da det er en reaktion mellem det relative faste punkt og det målte. Med andre ord, så bliver målingen i sig selv en forandring og dermed bliver analyserne og resultaterne også foranderlige og dermed timelige. De er en "udregning" på basis af bevægelser og derfor relative i forhold til det punkt, der måles fra [5].
Det relative og dermed de relative faste punkter udgør det levende væsens "...ydre manifestation, strålekraft og liv" og er på den vis en kendsgerning fordi de eksisterer som fænomen [6]. Det at der findes en ydre manifestation er en absolut kendsgerning, men den enkelte manifestation eller lokalitet, er en relativ kendsgerning.
Det absolut faste punkt som bevægeren
Bevægelser kan ikke bevæge sig selv og det skabte kan ikke skabe sig selv. Det behøver en "bevæger" eller en skaber bag bevægelsen og det skabte. Derfor er vi nødt til at skelne mellem "skaberen" og "det skabte" (Bisættelse, kap. 36). Martinus beskriver denne bevæger eller skaber, som et umanifisteret "noget, som er" og benævner det, grundet sin umanifisterede natur, X1. Dette noget er "udenfor" det skabte. Det er ”Bvægeren” eller skaberen bag det skabte. Vi kender dette, som vores ”Jeg”. Dette jeg er det absolut faste punkt bag bevægelsen. Det er den nødvendige modsætning til det skabte, hvilket gør at der kan opstår en kontrast mellem det skabte og uskabte, hvilket gør det muligt at opleve [7].
Oplevelse baseret på absolut faste punkter
Relative og absolutte faste punkter giver sig udslag i forskellige resultater eller analyser.
De relative punkter, og dermed relative analyser, giver svar i tid og rum. De besvarer "hvad" bevægelsen er relativt set. Da det ikke er bevægelsens absolutte analyse bliver disse analyser illusioner eller en analyse, som i absolut forstand "ikke er hvad den ser ud til". De relative analyser kommer til udtryk i materieanalyse og materievidenskab (f.eks. Bisættelse, kap. 31).
De absolutte analyser giver svar i hensigter og livsytringer Skabelon:Km. De tager udgangspunkt i at materie eller bevægelse er udtryk for et levende væsens hensigt eller udtryk. De absolutte analyser bliver derfor en livsanalyse og en åndsvidenskab (f.eks. Bisættelse, kap. 31). Denne nye videnskabs analyser omhandler derfor ånd, liv og bevidsthed (Bisættelse, kap. 31).
Oplevelse af det absolutte faste punkt
Oplevelse af det absolutte faste punkt kan kun ske via permanent intuition eller kosmisk bevidsthed.[8]
Tilværelsens faste punkter
Martinus benytter også udtrykket faste punkter, som noget det levende væsen har i dets tilværelse. Eksempler er "Bankbogen" [9], kommunismens [10], "ægteskabet" for dyret [11] og jordmennesket [12], det troende menneske [kilde mangler], kongebevidstheden [13] og Gud [14]. Det "faste punkt" er, i denne sammenhæng, den oplevelse eller forståelse af tilværelsen som det levende væsen styrer sin tilværelse ud fra. Det er også væsenets højeste lys [15].
Livssubstans nr. 55
Det absolutte eller urokkelige faste punkt er livssubstans nr. 55 [16].
Se også
Se Jeget og den årsagsløse årsag, som eksempler på absolut faste punkter.
Referencer
- ↑ Livets Bog 1, stk. 122
- ↑ Livets Bog 6, stk. 2187
- ↑ Livets Bog 6, stk. 2343
- ↑ Livets Bog 6, stk. 2187
- ↑ Livets Bog 1, stk. 244
- ↑ Livets Bog 3, stk. 820
- ↑ Livets Bog 3, stk. 999
- ↑ Livets Bog 6, stk. 2187
- ↑ Livets Bog 4, stk. 1328
- ↑ Livets Bog 4, stk. 1335
- ↑ Livets Bog 4, stk. 1219
- ↑ Livets Bog 4, stk. 1298
- ↑ Livets Bog 6, stk. 1991
- ↑ Bisættelse, kap. 31
- ↑ Livets Bog 4, stk. 1219
- ↑ Livets Bog 3, stk. 990
Henvisninger til Martinus værk (Indekset)
Punkt, fast, | |
---|---|
Livets Bog | |
Livets Bog 1 | |
Livets Bog 2 |
|
Livets Bog 3 |
|
Livets Bog 6 |
|
Andre bøger | |
Logik |
|
Artikelsamling 1 |
|
Bisættelse |
|
Småbøger | |
8. Menneskeheden og verdensbilledet |
|
Martinus foredrag | |
Foredrag 50. Det faste punkt i dagliglivet (1962) |
|
Søg i indekset - fast, Indeksside for Punkt, fast, |
Artiklen trænger til et eftersyn