Den hellige ånd
Den hellige ånd er igen det samme som den højeste visdom, hvilket vil sige Guddommens egen absolutte erkendelse af selve livet eller tilværelsen. En højere videnskab end denne eksisterer således ikke. LB2, 417 [1]
Det daglige liv i spiralens højeste verdener bæres altså af kosmisk bevidsthed, hvilket jo er det samme som den hellige ånd, der igen er det samme som de tankeformationer eller bevidsthedsnuancer, der udgør den allerhøjeste harmonisk, kosmisk-kemiske sammensætning af grundenergierne. Det er selve intellektualitetens, hvilket vil sige forstandens og kærlighedens kulmination. Det er oplevelse af et liv, fuldkommengjort ved væsenets allerhøjeste udnyttelse af intelligens til fordel for manifestation af uselviskhed, og i kraft af hvilken guddommelig indstilling, det kun kan befinde sig i selve Guddommens mentalitet. Det har gjort sig verden underdanig. Gudens visdom, ønsker, magt og kærlighed er blevet dets egen mentalitet. Uhindret af tyngdelove eller dræbende eksplosioner, såvel indeni som udenfor det selv, men med materien lystrende dets mindste tanke, bliver væsenet her en strålende oplevelse for det selv og andre. LB2, 383 [2]
Men Talsmanden, den Helligånd, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder. [3] Johannes evangelisten, i: Joh. 14:26
Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligånd til dem, som bede ham! [4] Lukas, i: Luk 11:13
Se også:
References
- ↑ Livets Bog 2, stk. 417
- ↑ Livets Bog 2, stk. 383
- ↑ [1] Joh 14:26
- ↑ [2] Luk 11:13
Denne side er en ufærdig artikel, som bør gennemskrives. Hjælp Martinus Wiki med at rette op på siden