Timelig
Timelige foreelser har en begyndelse og vil derfor altid repræsentere et tidsrum og dermed have en alder. LB2, 570 [1] Da de har en alder, så kan de ikke være evige. Noget evigt kan ikke have en alder.
det timelige har sin rod i evigheden, eller med andre ord, evigheden er det hus, i hvilket alt timeligt lokaliseres, eller er det faste punkt, hvorpå alt timeligt støtter sin bevægelse LB2 440 [2]
Da alt timeligt er det samme som skabelse, og skabelse igen er det samme som bevægelse, og bevægelse ikke kan konstateres eller beregnes korrekt uden i forhold til et fast punkt, vil alle analyser af det timelige, der ikke udtrykker sit forhold til evigheden, således kun være timelige og dermed forgængelige. LB2 440</ref> LB2 440