Perspektivprincippet
Perspektivprincippet er et grundlæggende princip, som gør tilværelsen tilgængelig for det levende væsen i form af oplevelse. I følge kontrastprincippet er oplevelser baseret på kontraster. Perspektivprincippet ligger til grund for skabelsen af kontrasterne i tilværelsen. Perspektivprincippet er det samme som det levende væsens skabe- og oplevelsesevne også kendt som X2.[1]
Perspektivprincippet gør uendeligheden og det evige tilgængelig for sansning.
Perspektivprincippet gør det muligt for jeget at opleve lys i form af "lys" og "mørke", hvilket absolut set er den samme ting. (LB2, stk. 504)[2]. Dermed opstår kontraster og oplevelsen af livet.
Perspektivprincippet ligger til grund for oplevelse af størrelses- og konstrastforhold (LB2, stk. 534)[3]
"Et "perspektiv" er en sansehorisonts detaljers forhold til centrum."[4]
"loven for oplevelse eller billeddannelse" [5]
Centrum og periferi
Perspektivprincippet foreskriver at sanseområdet har en periferi og et centrum [6]. Sansningen er klarest i centrum (som kendsgerninger) og uklarest i periferien (som anelse). Dette er spiralkredsløbets yderpunkter. Fra sanseområdets anelse i periferien udvikles sansningen til kendsgerninger og absolut viden i centrum af sansningen via en passage i kredsløbets seks stadier.
Livssubstans nr. 52
Perspektivprincippet er livssubstans nr. 52 [7].
Referencer
Artiklen trænger til et eftersyn