Kontrastprincippet
Kontrastprincippet foreskriver at en oplevelse nødvendigvis må være baseret på kontraster. Oplevelsen af behag kan kun ske på baggrund af oplevelsen af ubehag og omvendt på samme måde som lys kun kan opleves på baggrund af mørke og omvendt.
Oplevelse af "lys" og "mørke"
Hvad der ligger over vores trin opleves som lys og det som ligger under vores trin opleves som mørke (LB2, stk, 498)[1]
"Enhver form for kontrast vil således i realiteten ikke kunne eksistere eller blive til uden på basis af sin modsætnings kulmination. Enhver sådan kulmination vil derfor i kraft heraf uvægerlig afføde sin modsætnings tilblivelse. " [2]
"Men hvordan bliver en ting markeret, så den sanses? – Den bliver markeret derved, at der til den findes en modsætning. Den må mere eller mindre afvige fra alle andre ting i dens omgivelser. Hvis den ikke mere eller mindre var en afvigelse fra omgivelserne, men var fuldstændig totalt ét med dem, ville den i tilsvarende grad være totalt usynlig. Denne tingenes afvigelse fra andre ting, hører hjemme under det, vi kalder "kontrastprincippet"." [3]
"Uden kontrastprincippet ingen mulighed for markering af begrænsninger, uden begrænsninger ingen som helst sansning og uden sansning ingen som helst oplevelse af livet og den heraf følgende bevidsthedsskabelse eller mentalitetsdannelse. "Mørket" og "lyset", "sommeren" og "vinteren", "det onde" og "det gode" er således hver for sig uundværlige midler eller redskaber i den guddommelige skabelsesproces." [4]
Fysiske kontraster
Se f.eks. stk. 1081 og om hvordan kontraster opstår fysisk og som en udløber af perspektivprincippet [5].
Livssubstans nr. 32
Kontrastprincippet er livssubstans nr. 32 [6].
Se også
Referencer
Artiklen trænger til et eftersyn