Fast punkt

Definition af faste punkter

Et "fast punkt" er et udgangspunkt for en udmåling af et givent område (LB1, stk. 122).

Udover ovenstående, kommer Martinus ikke med en general definition af et fast punkt (Note: dette er tjekket i Livets Bog, så det er en påstand).

Martinus skelner mellem absolut faste punkter og relative faster punkter.

Absolut fast punkt

Noget absolut er uforanderligt og dermed ubevægeligt. Kontrasten til noget absolut er noget relativt, som er foranderligt og bevægeligt. At noget er uforanderligt og ubevægeligt betyder at det er det samme som absolut stilhed. Det er noget evigt og uendeligt. Noget som er evigt og uendeligt kan ikke opleves. Det er et "noget, som er".

Et absolut fast punkt er et "noget", som eksisterer eller er til, men er "umanifesteret" og "stilhede (f.eks. stk. 2187).

En analyse baseret på et absolut fast punkt bliver en evig og uforanderlig uforanderlig analyse og derfor absolut sandhed. Den har altid og vil altid være til. Den har ikke en start eller slutning.

Det centrale absolutte faste punkt i Martinus Verdensbillede er jeget også kendt som X1. Jeget er den årsagsløse årsag som er forud for bevægelsen. Den er ophavet eller skaberen bag bevægelsen. I følge Martinus, bliver en analyse af en bevægelse med udgangspunkt i den årsagsløse årsag, hvilket er det samme som et absolut fast punkt, en absolut eller kosmisk analyse af bevægelsen Skabelon:Ref mangler.

Relative faste punkter

Der findes ikke absolutte faste punkter i den materielle verden (f.eks. stk. 989). I den materielle verden er alt bevægelse og de faste punkter er derfor ikke absolutte, men relativ i forhold til den sammenhæng, som de indgår i. Et relativt fast punkt er derfor i sig selv en bevægelse og derfor bliver "udmålingen" eller analysen en reaktion mellem det relative faste punkt og det målte. Med andre ord, så bliver målingen i sig selv en forandring og dermed bliver analyserne og resultaterne også foranderlige og dermed timelige. De bliver en "udregning" på basis af bevægelser og derfor relative (stk. 244).

Det relative og dermed de relative faste punkter udgør det levende væsens "...ydre manifestation, strålekraft og liv" og er på den vis en kendsgerning (stk. 820).

Det absolut faste punkt som bevægeren

Bevægelser kan ikke bevæge sig selv og det skabte kan ikke skabe sig selv. Det behøver en "bevæger" eller en skaber bag bevægelsen og det skabte. Derfor er vi nødt til at skelne mellem "skaberen" og "det skabte" (Bisættelse, kap. 36). Martinus beskriver denne bevæger eller skaber, som et umanifisteret "noget, som er" og benævner det, grundet sin umanifisterede natur, X1. Dette noget er "udenfor" det skabte.

(nødvendigt at "opleveren" er en modsætning til det oplevede for at skabe kontrast (LB3, stk. 999)

Oplevelse baseret på absolut faste punkter

Relative og absolutte faste punkter giver sig udslag i forskellige resultater eller analyser.

De relative punkter, og dermed relative analyser, giver svar i tid og rum. De besvarer "hvad" bevægelsen er relativt set. Da det ikke er bevægelsens absolutte analyse bliver disse analyser illusioner eller en analyse, som i absolut forstand "ikke er hvad den ser ud til". De relative analyser kommer til udtryk i materieanalyse og materievidenskab (f.eks. Bisættelse, kap. 31).

De absolutte analyser giver svar i hensigter og livsytringer. De tager udgangspunkt i at materie eller bevægelse er udtryk for et levende væsens hensigt eller udtryk. De absolutte analyser bliver derfor en livsanalyse og en åndsvidenskab (f.eks. Bisættelse, kap. 31). Denne nye videnskabs analyser omhandler derfor ånd, liv og bevidsthed (Bisættelse, kap. 31).

Tilværelsens faste punkter

Martinus benytter også udtrykket faste punkter, som noget det levende væsen har i dets tilværelse. Eksempler er "Bankbogen" (LB4, stk. 1328), kommunismens (LB4, stk. 1335), dyrets (ref), det troende menneske (ref) og kongebevidstheden (stk. 1991). Det "faste punkt" er, i denne sammenhæng, den oplevelse eller forståelse af tilværelsen som det levende væsen styrer sin tilværelse ud fra.

Henvisninger til Martinus Værk

Fandt ikke litteraturen

• Fast punkt, 122
  • Omhandler: ..som udmålingspunkt af jordmenneskehedens bevidsthedskategorier

• • Fast punkt, {{{stk}}}

• Fast punkt, 249
• findes ikke i den fysiske verden, 233-34
• illusorisk, 239
• virkelig, 238, 240, 242-44

Fandt ikke litteraturen

• Punkt, fast, 440, 500, 542
• jeget, 380-82, 386, 550-51
• overbevidsthed, 383, 386

Fandt ikke litteraturen

• Punkt, fast, 782-83
• jeget, 779-80, 785, 788-89, 793-94, 813-14, 819, 951, 998, 1000, 1006, 1024
• livsoplevelse, 989, 993-97, 999-1000, 1006-9
• noget, som er, 993-99, 1008
• talsystemets nul, 1010-12, 1014, 1016, 1019-21, 1024, 1026
• verdensaltet, "noget, som er", livssubstans, 990

• ??, 794
  • ..en energi eller bevægelse kan kun vendes ved hjælp af et absolut fast punkt

Fandt ikke litteraturen

• Punkt, fast, jeget, 1073, 1574

Fandt ikke litteraturen

• Punkt, fast, 2189
• Gud, 2044, 2046, 2334, 2359
• jeget, 2186-88, 2343, 2345, 2352

Fandt ikke litteraturen

• Punkt, fast, jeget, 11.2, 15.3, 16.12, 16.16

Fandt ikke litteraturen Punkt, fast, Gud, 18, 69 jeget, 21

Fandt ikke litteraturen

• Punkt, fast, 82, 89

Fandt ikke litteraturen

• Punkt, fast, jeget, 11, 125-26, 128-29, 132, 135, 137

Fandt ikke litteraturen Punkt, fast, 37.5-7 skjult bevægelse, 13.20

Fandt ikke litteraturen Punkt, fast, livsenheder, 13, 15

Fandt ikke litteraturen Punkt, fast, Gud, 63 jeget, 41

Fandt ikke litteraturen Punkt, fast, evigheden, 1

Fandt ikke litteraturen Punkt, fast, absolut stilhed, 4

Se også

(MartinusWiki links) Jeget og årsagsløse årsag, som eksempler på absolut faste puntker.