Ydmyghed

Ydmyghed er ikke en af et mindreværdskompleks affødt slavekrybende mental holdning overfor næsten, men er derimod det samme som den rene virkelige og absolut normale erkendelse af sin egen ufuldkommenhed eller mentale begrænsning. 12. Vejen til indvielse 1.1

Ydmyghed kan derfor udtrykkes som nøglen til visdommens port. Med visdommens port, vil her være at forstå: indvielse, den store fødsel, der igen er det samme som oplevelsen af kosmisk klarsyn. 12. Vejen til indvielse 1.1

Vi må således her skelne mellem frygt og ydmyghed. Medens frygt giver sig udslag i en tvungen underkastelse eller underdanighed, giver ydmyghed sig udslag i naturlig og frivillig ærbødighed, beundring af en naturlig eller virkelig sjælelig overlegenhed, ligegyldigt hos hvem den så end måtte forekomme. Da ydmyghed som nævnt er en uforbeholden selverkendelse af egen uformuenhed eller underlegenhed bliver det let at se, at denne bevidsthedstilstand er det eneste, der kan lukke visdommens port op eller er den absolut eneste indstilling, der kan lukke op for ny viden og kundskab. 12. Vejen til indvielse 1.7

Denne side er en ufærdig artikel, som bør gennemskrives. Hjælp Martinus Wiki med at rette op på siden