Det guddommelige noget: Forskelle mellem versioner
Lasse (diskussion | bidrag) No edit summary |
Lasse (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
LB2, stk. 534: | LB2, stk. 534: | ||
"I realiteten eksisterer der i verdensaltet kun "det guddommelige noget". Det er dette evige "noget", der "ser sig selv" i form af alle eksisterende kontraster, hvilke igen i sin dybeste analyse kun udtrykker "perspektiviske" forhold og dermed er illusoriske. Dette vil igen sige, at alt det, der sanses eller opleves, i virkeligheden er "det guddommelige noget". Dog opfatter eller sanser vi det ikke i denne dets kontrastløse eller "immaterielle", men derfor ikke mindre absolutte, eksistens, fordi denne eksistens simpelthen ikke er tilgængelig for sansning. Den er jo før sansningen." | "I realiteten eksisterer der i verdensaltet kun "det guddommelige noget". Det er dette evige "noget", der "ser sig selv" i form af alle eksisterende kontraster, hvilke igen i sin dybeste analyse kun udtrykker "perspektiviske" forhold og dermed er illusoriske. Dette vil igen sige, at alt det, der sanses eller opleves, i virkeligheden er "det guddommelige noget". Dog opfatter eller sanser vi det ikke i denne dets kontrastløse eller "immaterielle", men derfor ikke mindre absolutte, eksistens, fordi denne eksistens simpelthen ikke er tilgængelig for sansning. Den er jo før sansningen. Og det er derfor, vi er blevet nødsaget til at udtrykke dets analyse her som blot og bar "[[et noget, som er]]"." | ||
Versionen fra 9. jan. 2021, 12:45
"Det guddommelige noget" er det samme som X1 (f.eks. LB2, stk 504)
Og i absolut forstand og X2 og X3.
LB2, stk. 534:
"I realiteten eksisterer der i verdensaltet kun "det guddommelige noget". Det er dette evige "noget", der "ser sig selv" i form af alle eksisterende kontraster, hvilke igen i sin dybeste analyse kun udtrykker "perspektiviske" forhold og dermed er illusoriske. Dette vil igen sige, at alt det, der sanses eller opleves, i virkeligheden er "det guddommelige noget". Dog opfatter eller sanser vi det ikke i denne dets kontrastløse eller "immaterielle", men derfor ikke mindre absolutte, eksistens, fordi denne eksistens simpelthen ikke er tilgængelig for sansning. Den er jo før sansningen. Og det er derfor, vi er blevet nødsaget til at udtrykke dets analyse her som blot og bar "et noget, som er"."