Bevægelse: Forskelle mellem versioner
Lasse (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Lasse (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
"...bevægelse kan umuligt hverken tænke eller forstå. Den kan hverken have ønsker, begær eller vilje. Den kan hverken planlægge eller manifestere logisk skabelse. " {{ref|2207}} | "...bevægelse kan umuligt hverken tænke eller forstå. Den kan hverken have ønsker, begær eller vilje. Den kan hverken planlægge eller manifestere logisk skabelse. " {{ref|2207}} | ||
Alle bevægelser går i kredsløb {{ref|2241}}. | |||
Versionen fra 25. jul. 2021, 06:54
Stk. 540[1]:
Bevægelse vil i alle eksisterende former og tilstande være en årsagsvirkning og bliver derved uundgåeligt identisk med "et noget, der er et andet noget underlegent".
Virkningen af bevægelse er foranderlighed (LB2, stk. 540)
"En virkning er bevægelse, men bevægelse kan ikke tænke." [2]
Bevægelse som livets fornemste kendetegn (ikke citat)[3]
"..."bevægelse", hvilket igen er det samme som en kombination af mål- og vægtfacitter, ..." Stk. 1007[4]
Al bevægelse er kredsløb [5]
""bevægelse" kan igen i oplevelsesøjeblikket eller "nuet" kun manifestere sig i én retning. " [6]
"Al "bevægelse" er således identisk med jegets tilknytning til materien, og bliver derved udtryk for et "levende væsens" funktioner, dets tænkning og den herigennem fremtrædende jongleren med materien og skabelsen af "livets oplevelse". " [7]
"Al "bevægelse" i tilværelsen, ligegyldigt af hvilken art eller hastighed, hvilken fysisk eller åndelig form den så end måtte have, er således i virkeligheden "sansning" eller "livsoplevelse", selv om de "levende væsener" her på jorden naturligvis ikke er vante til at opfatte eller opleve alle "bevægelser" på denne måde." [8].
"...bevægelse kan umuligt hverken tænke eller forstå. Den kan hverken have ønsker, begær eller vilje. Den kan hverken planlægge eller manifestere logisk skabelse. " [9]
Alle bevægelser går i kredsløb [10].