Bevægelse: Forskelle mellem versioner
Lasse (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Lasse (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Stk. 540{{ref|540}}: | Stk. 540{{ref|540}}: | ||
| Linje 9: | Linje 8: | ||
"En virkning er bevægelse, men bevægelse kan ikke tænke." {{ref|671}} | "En virkning er bevægelse, men bevægelse kan ikke tænke." {{ref|671}} | ||
Bevægelse som livets fornemste kendetegn (ikke citat){{ref|675}} | Bevægelse som livets fornemste kendetegn (ikke citat){{ref|675}} | ||
"...bevægelse", hvilket igen er det samme som en kombination af mål- og vægtfacitter" Stk. 1007{{ref|1007}} | |||
== Se også == | == Se også == | ||
Versionen fra 10. jun. 2021, 09:50
Stk. 540[1]:
Bevægelse vil i alle eksisterende former og tilstande være en årsagsvirkning og bliver derved uundgåeligt identisk med "et noget, der er et andet noget underlegent".
Virkningen af bevægelse er foranderlighed (LB2, stk. 540)
"En virkning er bevægelse, men bevægelse kan ikke tænke." [2]
Bevægelse som livets fornemste kendetegn (ikke citat)[3]
"...bevægelse", hvilket igen er det samme som en kombination af mål- og vægtfacitter" Stk. 1007[4]