X2: Forskelle mellem versioner

Fra Martinus Wiki
mNo edit summary
Linje 22: Linje 22:


"For "bevægelsen" har her (i X2) en forbindelse med "noget", som ikke er "bevægelse", hvilken forbindelse er absolut udelukket indenfor "X3". Her kan "bevægelsen" kun grænse op til andre former for "bevægelse". Ganske vist kalder vi disse andre former for "bevægelse" både for "stof" og "materie", både for "levende" og "livløse" ting, men dette forandrer ikke den kendsgerning, at de alle uden undtagelse udgør "bevægelse". Det bliver altså her synligt, at "bevægelsen" kan strække sig ind på et område, hvor den ikke grænser til nogen anden form for "bevægelse". Et sådant område bliver derved absolut afvigende fra det område, der udgør det, der direkte er tilgængeligt for sansning, og hvor alt så udelukkende kun kan eksistere som identisk med "bevægelse"." {{ref|786}}
"For "bevægelsen" har her (i X2) en forbindelse med "noget", som ikke er "bevægelse", hvilken forbindelse er absolut udelukket indenfor "X3". Her kan "bevægelsen" kun grænse op til andre former for "bevægelse". Ganske vist kalder vi disse andre former for "bevægelse" både for "stof" og "materie", både for "levende" og "livløse" ting, men dette forandrer ikke den kendsgerning, at de alle uden undtagelse udgør "bevægelse". Det bliver altså her synligt, at "bevægelsen" kan strække sig ind på et område, hvor den ikke grænser til nogen anden form for "bevægelse". Et sådant område bliver derved absolut afvigende fra det område, der udgør det, der direkte er tilgængeligt for sansning, og hvor alt så udelukkende kun kan eksistere som identisk med "bevægelse"." {{ref|786}}
Martinus skriver videre om bevægelse i X2:
"I domænet for dette "X" vil vi derfor finde en højst ejendommelig tilstand. Vi vil nemlig her forefinde både en absolut "stilhed" eller et "fast punkt" og "bevægelse", hvilket forhold vil være absolut udelukket i de andre to "X'er"." {{ref|788}}


== X2 er evig i sin natur ==
== X2 er evig i sin natur ==

Versionen fra 1. apr. 2021, 15:17

X2 er skabe- og oplevelsesprincippet og er en af de tre analyser af det levende væsen, som udgør det treenige princip.

Analysen af X2 er at det er et “noget som er”, da det ikke kan beskrives med en specifik form for skabelse. X2 er evig i sin natur.

“Princippet X2 udløser hele den del af bevidsthedsfunktionen i det levende væsen, der ikke er tids- eller rumdimensionelt“ (DEV1, stk. 11.10).

Det er væsenets overbevidsthed (ordet overbevidsthed bruges både on X2 samt X1 og X2 af Martinus).

Også væsenets skæbneelement.

Består af moderenergi.

Martinus beskriver hvordan X2 kommer til udtryk i Livets Bog 2, stk. 315 [1]: "Nævnte skabeevne er altså ikke en "skabt" ting, men udgør et evigt princip, der kommer til syne i en evig fortsættende strøm af variationer."


Stk 536 [2]

"Ved hjælp af sanseevnen kan det (Noget nr. 1 eller X1) opleve en timelig refleksion af dets egen evige natur."

Om bevægelse og X2

"For "bevægelsen" har her (i X2) en forbindelse med "noget", som ikke er "bevægelse", hvilken forbindelse er absolut udelukket indenfor "X3". Her kan "bevægelsen" kun grænse op til andre former for "bevægelse". Ganske vist kalder vi disse andre former for "bevægelse" både for "stof" og "materie", både for "levende" og "livløse" ting, men dette forandrer ikke den kendsgerning, at de alle uden undtagelse udgør "bevægelse". Det bliver altså her synligt, at "bevægelsen" kan strække sig ind på et område, hvor den ikke grænser til nogen anden form for "bevægelse". Et sådant område bliver derved absolut afvigende fra det område, der udgør det, der direkte er tilgængeligt for sansning, og hvor alt så udelukkende kun kan eksistere som identisk med "bevægelse"." [3]

Martinus skriver videre om bevægelse i X2:

"I domænet for dette "X" vil vi derfor finde en højst ejendommelig tilstand. Vi vil nemlig her forefinde både en absolut "stilhed" eller et "fast punkt" og "bevægelse", hvilket forhold vil være absolut udelukket i de andre to "X'er"." [4]

X2 er evig i sin natur

Martinus forklarer at X2 er evig i sin natur, da der ellers måtte have været en tid, hvor jeget ikke kunne skabe og hvor han spørger om hvordan skabeevnen skulle være blevet til uden en evne til at skabe [5].


Referencer