Logik: Forskelle mellem versioner

Fra Martinus Wiki
No edit summary
m (Hello, I modified it!)
 
(9 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{Harflertydig}}
Stk. 353 "...manifestation af logik, hvilket altså vil sige åbenbaringen af en hundrede procents [[nytte]], der igen er det samme som en hundrede procents [[kærlighed]]"
Stk. 353 "...manifestation af logik, hvilket altså vil sige åbenbaringen af en hundrede procents [[nytte]], der igen er det samme som en hundrede procents [[kærlighed]]"


{{Flertydig|Søm}}
 
Logik skal opfylde betingelser {{ref|1274}}. Disse betingelser kan enten opfyldes eller ikke opfyldes, hvilket skaber henholdsvis normal og unormal manifestation.
 
 
"Logik udgør igen en manifestationsstruktur, der absolut bringer al skabelse eller manifestation til i sit slutfacit at være til glæde og velsignelse for levende væsener, hvilket er det samme som kærlighed." {{ref|2464}}
... men det ser ikke altid sådan ud (at det er logisk), da der pga. kontrastprincippet må være en periode, hvor det er muligt at opleve logikken og kærlighedens modsætning, nemlig [[ukærlighed|ukærligheden]].
 
== Referencer ==
{{reflist}}
 
{{QA-ikke artikel}}
== Henvisninger til Martinus værk ([[MartinusWiki:Indeks|Indekset]]) ==
{{:Indekset:Logik}}

Nuværende version fra 18. mar. 2024, 17:11

For alternative betydninger, se Logik (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Logik)

Stk. 353 "...manifestation af logik, hvilket altså vil sige åbenbaringen af en hundrede procents nytte, der igen er det samme som en hundrede procents kærlighed"


Logik skal opfylde betingelser [1]. Disse betingelser kan enten opfyldes eller ikke opfyldes, hvilket skaber henholdsvis normal og unormal manifestation.


"Logik udgør igen en manifestationsstruktur, der absolut bringer al skabelse eller manifestation til i sit slutfacit at være til glæde og velsignelse for levende væsener, hvilket er det samme som kærlighed." [2] ... men det ser ikke altid sådan ud (at det er logisk), da der pga. kontrastprincippet må være en periode, hvor det er muligt at opleve logikken og kærlighedens modsætning, nemlig ukærligheden.

Referencer

Denne side er en ufærdig artikel, som bør gennemskrives. Hjælp Martinus Wiki med at rette op på siden

Henvisninger til Martinus værk (Indekset)

Logik
Livets Bog
Livets Bog 2
Logik, 301, 314, 435, 574 *
hensigtsmæssighed, 411 *
naturen, 304, 354 *
skabelse, 353-54, 463, 487
Livets Bog 3
Logik, 730 *
grundfacit, 682 *
naturen, 671, 673, 682-83, 713, 717, 738, 803, 823, 905 *
skabelse, 671-72, 709 *
tænkning, 709 *
Livets Bog 4
Logik, 1154, 1282, 1387, 1397-98 *
alkærlighed, 1495 *
intelligensenergi, 1274 *
skabelse, 1274, 1277-78, 1283, 1420 *
verdensaltet, 1368, 1395
Livets Bog 5
Logik, 1639 *
verdenslogikken, 1634
Livets Bog 6
Logik, 2033-34 *
er kærlighed, 1954 *
fuldkommen skabelse, 1953-54, 1959 *
lokallogik, 1956-58 *
skæbne, 1955, 1957 *
tænkning, 1954-55 *
verdenslogik, 1956-58
Livets Bog 7
Logik, *
kærlighed, 2464-65, 2637, 2658.29 *
lokallogik, 2553 *
skabelse, 2654.10-11, 2655-56, 2658.2, 2658.11 *
tænkning, 2522
Det Evige Verdensbillede
Det Evige Verdensbillede 1
Logik, stk. *
intelligens, stk. 13.4 *
naturens skabelsesprocesser, stk. 1.1-2 *
verdensaltets struktur, stk. 7.4
Andre bøger
Logik
Logik, stk. 18, 29 *
analyse, stk. 6, 8-9 *
intelligens, stk. 28 *
kærlighed, stk. 15-16, 82, 96 *
manglende, stk. 5, 9, 90 *
naturen, stk. 77 *
tænkning, stk. 0, 1, 6 *
verdenslogikken, stk. 15 *
væremåde, stk. 71, 82
Artikelsamling 1
Logik, stk. 14.15, 14.20, 24.15, 31.5-7, 36.3, 42.12 *
kærlighed, stk. 21.6 *
planmæssighed, stk. 31.4 *
skabelse, stk. 15.9 *
tro, stk. 14.32
DIK
Logik, stk. 101, 103, 125 *
alkærlighed, stk. 100 *
skabeevne, stk. 87, 99 *
væremåde, stk. 99-100
Småbøger
7. Den længst levende afgud
Logik, stk. *
naturen, stk. 5 *
skabelse, stk. 7, 11-12
25. Vejen til paradis
Logik, stk. *
skabelse, stk. 13, 17-18, 47, 57 *
tænkning, stk. 13, 20, 31, 57
Søg i indekset - Indeksside for Logik